1997 – Dinamarca

(Jeg tænder på dig, og ka’ ikk’ nå dig for)
(Du’ så langt fra mig)

Jeg går og føler mig lidt ensom, fordi jeg savner en
Jeg kan dele mit liv med, det er ved at være et problem
Jeg ringer til dig, men kan ikke få det sagt
Når modet det så kommer, så er røret jo lagt på

Klokken er to, jeg har prøvet flere gange
Du er ikk’ og træffe, svaret er det samme
Hvorfor er du borte, når jeg er lige her?
Hvorfor er jeg ene? – Jeg føler mig så sær

Jeg skyder over målet, hver gang jeg tror, jeg sigter
Føler mig så sikker, men kontakten til dig svigter
Har det ad helvede til, jeg drikker mig fuld
Alt dette for glemme dig og så din stemme

(Jeg tænder på dig, og ka’ ikk’ nå dig) for
(Du’ så langt fra mig), du er stemmen i mit liv
(Jeg ringer til dig, bar’ jeg ku’ se dig) for
(Du’ så langt fra mig), ja, du er stemmen i mit liv

Jeg ble’ fyret fra mit job, fordi jeg ringed’ i arbejdstiden
Det ku’ ikke stoppe mig, jeg ville hør’ dig hele tiden
Lige sid’n har min mobilregning vokset
Skylder folk penge, og mit liv er lidt kokset

Selvom jeg er artigt opvokset, ka’ jeg ikk’ la’ vær
Telefonen er nær, nummeret giver mig ikke besvær
Med at huske, for det er bare en, en og otte
Har ikk’ snakket i dag, bar’ jeg ku’ nå det

For først var det Molly, så var det Lone, så var det Lis
Så var det Mette, så var det Helle, så var det Kis
Men hende, jeg ville snakke med, var ikke ved røret
Havd’ ringet tyve gange, tænkte løbet var kørt

For bar’ et enkelt svar kunne redde min dag
Men der var ingen lyse håb, intet svar jeg vil ha’
Til sidst faldt jeg om, med min telefon i hånden
Med drømmen om dig – din stemme i ånden

(Jeg tænder på dig), yeah… (og ka’ ikk’ nå dig) for
(Du’ så langt fra mig), du er stemmen i mit liv
(Jeg ringer til dig, bar’ jeg ku’ se dig) for
(Du’ så langt fra mig), ja, du er stemmen i mit liv

Nå men, jeg må tage mig sammen ven
Gribe telefonen og så prøve igen
Jeg trykked’ en, en, otte, ønskede, håbede
«Det er oplysningen», og så stod jeg og måbede

«Hej, det er Kaj, du…»
«Der er i øjeblikket en kort ventetid på ca. tyve sekunder
«Ventetiden er gratis»
«Jeg elsker dig»

(Jeg tænder på dig), yeah… (og ka’ ikk’ nå dig) for
(Du’ så langt fra mig), du er stemmen i mit liv
(Jeg ringer til dig, bar’ jeg ku’ se dig) for
(Du’ så langt fra mig), ja, du er stemmen i mit liv

(Jeg tænder på dig)

(Me volví loco por ti, ahora no logro encontrarte)
(Estás muy lejos de mí)

Me siento solo, echo de menos a alguien
Con quien no puedo compartir mi vida, es un problema
Te estoy llamando, pero no consigo nada
Y cuando me armo de valor, se corta la comunicación

Son las dos, lo he intentado varias veces
No estás, siempre la misma respuesta
¿Por qué estás fuera cuando yo estoy aquí?
¿Por qué estoy solo? Me siento tan raro

Cada vez que pienso que estoy acertando, pierdo la señal
Me siento muy cerca, pero falla el contacto contigo
Me siento fatal, me emborracho
Sólo para olvidarte a ti y a tu voz

(Me volví loco por ti, ahora no logro encontrarte)
(Estás muy lejos de mí), eres la voz de mi vida
(Te estoy llamando, ojalá pudiera verte)
(Estás muy lejos de mí), sí, eres la voz de mi vida

Me han echado del trabajo, porque no paraba de llamarte
No podía parar, sólo deseaba oírte
Las facturas de mi móvil no paran de crecer
Debo dinero a mucha gente, mi vida es un desastre

Y aunque la cosa mejorara, no puedo evitarlo
El teléfono está a mano, el número no es problema
Es fácil de recordar, sólo es uno y ocho
Hoy no he hablado contigo, ojalá tuviera tiempo

La primera vez fue Molly, luego Lone, luego Lis
Luego Mette, luego Helle, luego Kis
Pero la única con quien quería hablar no estaba
Llamaría veinte veces, pensé que todo se acabó

Una sola respuesta podría salvar mi vida
Pero no brillaba ninguna esperanza, nunca la respuesta deseada
Al fin me desplomé, con el teléfono en la mano
Con el sueño de ti y tu voz en mi mente

(Me volví loco por ti), sí… (ahora no logro encontrarte)
(Estás muy lejos de mí), eres la voz de mi vida
(Te estoy llamando, ojalá pudiera verte)
(Estás muy lejos de mí), sí, eres la voz de mi vida

Bueno, tengo que esforzarme otra vez
Agarrar el teléfono e intentarlo de nuevo
Marqué uno – ocho y esperé anhelante
«Información», y me quedé de pie embobado

«Hola, soy Kaj, eh…»
Siguieron veinte segundos
«El tiempo de espera siempre es gratis»
«Te quiero»

(Me volví loco por ti), sí… (ahora no logro encontrarte)
(Estás muy lejos de mí), eres la voz de mi vida
(Te estoy llamando, ojalá pudiera verte)
(Estás muy lejos de mí), sí, eres la voz de mi vida

(Me volví loco por ti)